Afrika

Afrika er det største kontinent i Ree Park. Her møder du bl.a. dyrenes konge, verdens højeste dyr og verdens hurtigste dyr.

<< Se alle arterne i menuen til venstre!

Kontinentet er opdelt i 4 områder med hver sit særpræg og særlige dyr:

Katanga Hill - i løvernes rige

Tag turen ad den lange træbro op til Kopjen, de store klippeformationer på toppen af bakkerne i Katanga Hill. Herfra har du og dyrenes konge en fantastisk udsigt over græssavannen. Her kan løverne boltre sig på 1 hektar og de har rig lejlighed til at få rørt deres mægtige muskler i det kuperede område.

 

Græssavannen

På græssavannen møder du mange af de afrikanske dyr, bl.a. giraf, sort næsehorn, struds, zebra, gnu og mange andre fascinerende arter. Du har mulighed for at komme med ind på savannen med én af parkens land rovere. Eller du kan tage en vandretur langs det 10 hektar store område.

Prøv en Land Rover Safari

 

Busksavannen

Mød danmarks eneste geparder, verdens hurtigste dyr, på busksavannen. Her har de et stort område, hvor de kan spejde langt, præcis som de er gode til, når de store vidder på savannen skal overvåges for byttedyr og potentielle trusler.

Naboerne, de Afrikanske vildhunde er ikke nær så hurtige. Til gengæld kan de løbe utrolig langt og samarbejde på en kompleks og effektiv måde.

 

Skovsavannen

Bongoantiloper, marabustorke, krontraner, penseløresvin. Mød dem på skovsavannen tæt ved geparderne. Her har de både adgang til et dejligt skovareal og penseløresvinene kan få lov at stikke trynen i mudderet. Det går ikke stille for sig!

Ree Park - Ebeltoft Safari | Stubbe Søvej 15 | 8400 Ebeltoft | Tlf. 86 33 61 50 | info@reepark.dk
Bookmark and Share