Blisbukken har fået sit navn efter den hvide blis, der strækker sig fra øjnene ned til næseborene. Resten af kroppen har en flot rødbrun farve. Denne farve opnås ved indtagelse af forholdsvis store mængder af kobber, der optages via græsset fra jorden.
Blisbukken lever i små grupper på 8-15 individer. I hver gruppe findes en dominerende tyr, som markerer sit område med store dynger af afføring. Han kan rulle sig i markeringerne for at afmærke området ekstra godt. Når andre hanner ser og lugter afføringsbunkerne, ved de at området er optaget.
Tidligere var der en rig bestand af blisbukke i Sydafrika. Men bestanden er blevet hårdt jaget for både skindets og kødets skyld, og antallet af blisbukke er faldet kritisk. Blisbukken bliver også presset væk fra mange af de oprindelige udbredelsesområder, fordi bøndernes græssende husdyr trænger sig ind.
Blisbukken er i dag fuldstændig udryddet fra sit naturlige habitat og findes kun i Afrika på farme og i nationalparker.
