Nubisk ged

Den nubiske ged har hjemsted i Egypten og Sudan og er tilpasset livet i den nubiske ørken. Geder er ikke nøjeregnende i deres fødevalg og kan derfor fint leve i næsten græsfri områder, hvor føden består af grene, bark og blade.

Nubergeden adskiller sig fra andre geder ved at have en stærkt hvælvet næseryg, der mest af alt får den til at minde om et får. Denne høje næseryg gør det muligt for geden at fordampe væske, for derved at køle sig ned i det varme klima. På sin hjemegn holdes den nubiske ged som husdyr på grund af sin nærende mælk og sit velsmagende kød.

I Ree Park Safari kan du møde de nubiske geder ved den afrikanske natur legeplads: Watoto Kaya. Hvis du besøger gederne i deres indhegning, vil de meget gerne kløes – især lige mellem de lange horn.
Da gederne yngler overordentligt godt, har vi flyttet nogle af gederne til det Sydamerikanske kontinent i parken. En af de store bukke der boede hér, fandt engang ud af, at han kunne bruge sine store letsnoede horn til at åbne dørene i indhegningen. Det gjorde han så fra tid til anden, når han havde lyst til at gå sig en tur i parken. På disse ture besøgte han nogle gange den anden gedeflok, men han opførte sig altid pænt, og på trods af hans størrelse fulgte han altid pænt med, når dyrepasserne synes at det var ved at være på tide at komme hjem igen.

Fakta

Nubisk ged

Capra hircus

Størrelse: Længde: 110 cm
S.højde: 80 cm
Vægt: 30-60 kg
Føde: Græs, urter og løvblade
Drægtig: 150 dage
Antal unger: 1-2
Biotop: Græsningsarealer og stald
Status: Domesticeret
Kom endnu tættere på parken og dyrene - klik her!
newslettersignupImage

Få opdateringer om parken og dyrenes hverdag

Vi udsender nyhedsbreve ca. 1 gang om måneden med nyheder fra parken og dyrenes hverdag.