Gnuerne lever i reglen i store flokke. Indenfor disse flokke kæmper gnutyrene om at opretholde territorier på de bedste græslokaliteter for at kunne tiltrække hunner fra de forbipasserende hungrupper. Tyrene forsøger at holde så mange hunner som muligt inden for deres territorier, men det er et slidsomt erhverv. Kun de stærkeste tyre har succes med at opretholde et territorium og parre sig og på den måde sikres kun de stærkeste gener i næste generation.
I områder med længerevarende tørketid vandrer store flokke på mange tusinde gnuer over lange afstande for at søge nye friske græsgange. Under disse vandringer opløses tyrenes territorier hver gang flokken sætter sig i bevægelse.
Fænomenet ”den store vandring” er en årlig begivenhed i Serengeti nationalpark i Tanzania. Vandringen starter, når regntiden stopper på Serengeti-sletten. Først vandrer dyrene til Victoriasøen og derefter længere nordpå til Masai Mara, hvor de opholder sig i den tørreste periode af året. Når regntiden vender tilbage vender oksegnuen tilsvarende tilbage til Serengetisletten.
Allerede få minutter efter at gnukalvene er født, er de i stand til at følge flokken, men til trods for dette bliver halvdelen af kalvene bytte for løver, hyæner og andre rovdyr inden for deres første leveuger og kun ca. en femtedel af alle gnukalve bliver mere end et år gamle.
Ofte ses gnuer i selskab med zebraer og herved øges chancen for at opdage rovdyr i tide.
