Rosa pelikan har et let rødligt skær i fjerene, hvilket skyldes farvestoffet betacaroten, som de indtager, når de spiser skaldyr. Pelikanen er dog mest kendt for sit undernæb, der kan spiles ud som en sæk og indeholde ca 11 liter vand.
Pelikaner er kolonidannende, og både i og uden for yngletiden benytter pelikanerne sig af de fordele, som livet i en flok giver. Når pelikanerne skal fange fisk, som er deres hovedføde, samles de i en halvcirkel og svømmer hurtigt mod land, mens de slår med vingerne. På den måde jages fiskene ind på lavt vand, hvor det er lettere for pelikanerne at fange dem. Når pelikanerne jager alene foregår det ved, at de styrtdykker fra luften og ned i vandet efter fisk. Pelikanens undernæb er meget elastisk og kan spiles ud, så der dannes en sæk. Når pelikanen dykker ned i vandet efter fisk, fyldes denne sæk med vand og på vej tilbage til overfladen sies vandet fra og fisken forbliver i strubesækken og sluges hel.
Nogle bestande af rosa pelikaner lever hele deres liv i Afrika, men der findes knap 3000 ynglende rosa pelikaner i Europa. Tidligere var indsamling af guano, som ophobes i store mængder på pelikanernes ynglelokaliteter, genstand for stor opmærksomhed på grund af den store værdi som plantegødning.
