Sandkatten er meget truet, primært fordi at mennesker trænger ind på dens naturlige levesteder. Sandkatten lever i ørkenén og stenede områder i det nordlige Afrika, i Israel og på den Arabiske halvø. Med forskellige tilpasninger er sandkatten bygget til de ekstreme varme og tørre miljøer, hvor temperaturerne kan stige til over 100 grader om dagen og ned til under frysepunktet om natten.
Sandkatten ligner en tamkat, men den har en kraftigere krop og kortere ben. Trædepuderne på poterne er dækket af en måtte af 2 cm lange hår. Det giver katten et bedre fæste i tørt, løst sand og beskytter poterne mod det brandvarme underlag. Pelsen er tyk og beskytter sandkatten mod både varme og kulde.
Sandkatten er sandfarvet med en lidt mørkere tone på ryggen og en lysere underside der gør, at den falder godt sammen med omgivelserne. Når sandkatten dukker sig og sidder helt stille, er den næsten usynlig for nogle af sine værste fjender, som er sjakaler, ulve og rovfugle.
Om sommeren, når det er varmest, er sandkatten mest aktiv om natten, mens den er dagaktiv om vinteren. Den jager mest små gnavere som springmus og ørkenrotter. Men sandkatten er bestemt ikke kræsen, og den tager også jævnligt både slanger, edderkopper, skorpioner, små øgler, og andre små ørkenlevende dyr.
Som andre kattedyr lever sandkatten alene og voksne individer mødes kun under parringstiden i marts-april.
