Sporeskildpadde

Landskildpadden dukkede op for ca. 200 millioner år siden og den har stort set ikke forandret sig de sidste 150 millioner år. Sporeskildpadden er den største fastlandslevende skildpadde og kan blive over 100 år gammel.

Sporeskildpadden har fået sit navn efter de to spore, der sidder på lårene på bagbenene. Men også foran på bugskjoldet sidder to iøjnefaldende tilspidsninger. Disse er især kraftige hos hannerne og bruges i kampe mod rivaliserende hanner. Her gælder det om at få væltet sin modstander om på ryggen, så han skal bruge masser af energi og tid på at komme op igen.

Den afrikanske sporeskildpadde lever i tørre og omskiftelige omgivelser, der skifter med årstiderne. Disse ekstreme forhold håndterer den ved at grave lange huler under jorden. Disse kan blive op til tre meter dybe og ni meter lange og anvendes som beskyttelsesrum af andre dyrearter også.
Hunnen lægger ca. 20-30 æg i jorden. Æggene er hvide og kugleformede med skrøbelig skal. Når æggene er lagt dækkes de til. Det kan tage over en time, før alle æggene er dækket. Når ungerne kommer til verden er deres skjold ikke mere end 4-6 cm lange og vejer kun 25 g.
Der er ingen yngelpleje og ungerne må derfor klare sig selv, når de skal grave sig vej op til jordoverfladen og finde deres første føde.

Fakta

Sporeskildpadde

Geochelone sulcata

Længde: 80 cm
Vægt: 90-100 kg
Føde: Græs, urter, sjældent ådsler
Ægudkælkning: 160-212 dage
Levested: Savanne
Bestand: Truet
Kom endnu tættere på parken og dyrene - klik her!
newslettersignupImage

Få opdateringer om parken og dyrenes hverdag

Vi udsender nyhedsbreve ca. 1 gang om måneden med nyheder fra parken og dyrenes hverdag.