Zebra mangust

Zebra mangusten har tilpasset sig til en bred vifte af habitater, både græsland, skovområder og bjergområder. De eneste steder de ikke findes er i ørkner og semiørkner.

Zebra manguster lever i velorganiserede familiegrupper på indtil 40 individer. I sådanne grupper opretholdes en rangorden, der afhænger af det enkelte individs alder og køn. Ofte indretter en zebra mangust gruppe sig i et gammelt termitbo og hele gruppen er med til at passe ungerne. Er gruppen på fødesøgning, forbliver et voksent individ altid ved ungerne. Flokken deles ikke blot om at tage sig af ungerne men tager sig også at de tilskadekommende og de gamle. De advarer dem mod fare, plejer dem og tilbyder dem føde.

Hvis en i flokken opdager en fare advare den de andre med høje skrig og er det ikke er muligt at flygte laver de en cirkel hvor de yngste er i midten. Kan flokken flygte laver de høje lyde imens så de ikke miste kontakten med hinanden.

Zebra manguster er nomadiske på den måde at de sjældent bliver i en hule længere tid af gangen, sjældent mere end få dage eller højest en uge. De bliver dog ofte i det samme område og vender også ofte tilbage til de fortrukne huler igen og igen.
Zebra manguster kan i naturen ofte observeres i samarbejde med høge i deres fælles fødesøgning og udkig efter fjender.

Fakta

Zebra mangust

Mungos mungo

Størrelse: 55 cm
Vægt: 1,5 kg
Føde: Små pattedyr, fugle, æg
insekter og krybdyr
Drægtig: 60 dage
Antal unger: 2-8
Levested: Savanne
Bestand: Ikke truet
Kom endnu tættere på parken og dyrene - klik her!
newslettersignupImage

Få opdateringer om parken og dyrenes hverdag

Vi udsender nyhedsbreve ca. 1 gang om måneden med nyheder fra parken og dyrenes hverdag.