Fakta om det sorte næsehorn

Det sorte næsehorn er, præcis som sin hvide slægtning, gråt. De vildledende farveangivelser, stammer fra en fejloversættelse fra afrikaans af ordet ”wyd”, der af engelske nybyggere blev oversat til white eller hvid.

”Wyd” betyder vid eller bred, og hentyder til det hvide næsehorns brede mund, der er perfekt tilpasset til at græsse med. Det sorte næsehorn kendes derimod bl.a. på sin spidse miniaturesnabellignende, overlæbe, som det benytter til at æde blade med. 

sort nasehorn hvidt naesehorn
Sort næsehorn Hvidt næsehorn

 

Leveområder

Oprindeligt levede det sorte næsehorn over store dele af Afrika, syd for Sahara, med undtagelse af afløbsområdet for Congo floden. I dag findes det udelukkende i det sydlige og østlige Afrika, og desværre kun i små fragmenterede områder.

Det sorte næsehorn lever i meget varierede habitater. De kan både leve i ørkenområder og på græssletter, og findes både i tropiske- og subtropiske klimazoner. Oftest ses de dog i områder, hvor græssavanne støder op til skovområder. Hvis der er mulighed for det, lever det sorte næsehorn med maksimalt 25 km til vand.

 

Adfærd og levevis

De sorte næsehorn er solitære dyr, hvor hannerne lever alene, og kun møder hunnerne i parringsperioden.

Voksne individer placerer deres afføring i stakke, langs territoriegrænsen. Hannerne kan endog finde på at sparke og trampe rundt i deres ekskrementer, så deres fodspor vil føre duftstofferne rundt i territoriet.

Selvom at de sorte næsehorn bruger både synet og hørelse, er det dog lugtesansen, de stoler mest på. Synet er dårligt, og dyrene kan kun se 25 til 30 meter væk. Hørelsen er derimod god, men ikke lige så god som lugtesansen.

 

Reproduktion og afkom

Det sorte næsehorn lever solitært, så de voksne ses kun sammen i parringsperioderne. En enkelt han kan have flere hunner i sit territorium, og forfølger hunnerne i et par uger før den egentlige parring påbegyndes. Kort før parringen viser hannen sig frem, ved at stavrer rundt på stive ben, mens han henleder opmærksomheden på sit horn, ved at gnubbe det mod træer og buske, og sågar jorden lige foran hunnen.

Hunnerne kan parres hele året, men der ses dog sæsonmæssige mønstrer i mange områder. Efter en drægtighed på ca. 15 måneder, føder hunnen sin 20 til 25 kg tunge kalv. Lige efter fødslen holder hunnen ungen skjult, men inden længe vil kalven følge efter moderen, rundt i territoriet. Kalven fravænnes efter ca. 18 måneder, men er afhængig af moderen i op til 4 år, hvor dens plads vil erstattes af en ny unge.

 

rhino browser
 

Fødesøgning

De sorte næsehorn er det der kaldes for browsere dvs. bladædere, og lever især af kviste, forvedede urter, små træer, bælgplanter og i ringere grad græs. De udviser især en stor forkærlighed for planter fra Akacie- og vortemælksfamilien. De spiser over 20 kg dagligt, som ”plukkes” med den karakteristiske trekantede overlæbe, og føres ind til de solide kindtænder. Hornene kan bruges til at fælde mindre træer og buske, for at nå højere siddende løv og bark.

 

Status på de sorte næsehorn i naturen

Det sorte næsehorns naturlige fjender er løver og plettede hyæner, der kan tage gamle, svækkede eller helt unge dyr. Den største fjende er dog mennesket, der jager næsehornene for deres horn, der primært bruges og traditionel asiatisk medicin. Dette har ført til at det sorte næsehorn, siden 1977 har været på CITES appendiks I, og findes på IUCN’s liste over kritisk truede dyr.

rhino cut off 
Billedet er venligst udlånt af Save the Rhino

Gennem hovedparten af det 20. århundrede var det sorte næsehorn det mest udbredte næsehorn. Op imod 800.000 individer var omkring 1960 reduceret til 100.000, og denne udvikling fortsatte frem til 1995, hvor blot 2400 fandtes tilbage. En reduktion på hele 99,7 % fra de oprindelige 800.000 individer må betragtes som på kanten til udryddelse. Siden lavpunktet i 1995 har bestanden været svagt stigende, og i dag findes omkring 5000 sorte næsehorn tilbage i naturen (IUCN, 2014).

 

Hvorfor jages det sorte næsehorn?

Hovedårsagen til næsehornenes tilbagegang er en øget efterspørgsel efter næsehornshorn på det sorte marked især i lande som Thailand og Vietnam. Handelen med næsehorns horn blev forbudt i 1977, hvilket desværre flyttede handlen til det sorte marked i stedet. Hornene benyttes primært til to formål: dels til ceremonielle ornamenter så som skæfter til knive, men langt størstedelen af de handlede horn benyttes til traditionel asiatisk medicin.

Den øgede efterspørgsel på næsehorns horn har presset prisen for ét kg horn helt op omkring 370.000 danske kroner. Hermed er kiloprisen for næsehorns horn nu højere end prisen på guld.

Blandet med de civile uroligheder i og omkring de lande næsehornene lever i, den mere eller mindre fri våbenhandel, den øgede fattigdom og ikke mindst manglen på midler og sikker knowhow til beskyttelse af de resterende næsehorn, er jagten på næsehorn nu mere intens og organiseret end nogensinde før.

cutting off.jpg cut.jpg drilling.jpg inspecting.jpg
Afsavet horn Horn skæres af for
at beskytte
Boreprøve fra horn Kadaver inspiceres

 

Én af de helt store årsager til at næsehorns horn er så eftertragtede hænger sammen med den udbredte opfattelse i østen om, at hornene har helbredende virkninger. Talrige undersøgelser viser dog at næsehorns horn, som består af keratin - det samme stof som vi menneskers negle og hår er lavet af, ingen dokumenteret virkning har overhovedet når det blandes og anvendes som medicin. Traditionen ligger dog så fast forankret i den asiatiske kultur, at dette argument ikke hindrer efterspørgslen – nærmere tvært imod!

 

Hvad gøres der for at bevare det sorte næsehorn?

Bevarelsesstrategier har arbejdet mod at: forbyde handel med hornene, opbygge reservater, beskytte mod krybskytter, afhorne individer i områder med mange krybskytter. Den illegale jagt på næsehorn er dog til stadighed en stor trussel mod alle næsehorns overlevelse. Søjlediagrammet til højre viser udviklingen i nedlagte næsehorn i de seneste år.

I øjeblikket nedlægges der illegalt 3 næsehorn i døgnet året rundt og fortsætter den katastrofale udvikling vil ikke bare det sorte næsehorn men samtlige næsehorn være uddøde i år 2026.

 

Hvad gøres der for at bevare det sorte næsehorn i Danmark?

På nuværende tidspunkt findes der kun 313 sorte næsehorn i det internationale avlsarbejde. Disse er fordelt på 74 zoos, nationalparker og reservater i hele verden. Heraf lever 66 dyr i Europa, og 3, forhåbentligt snart 4 stk., i Danmark.

Disse 313 sorte næsehorn er grundlaget for en kontrolleret avl af sorte næsehorn. Uden denne vil vi ikke have mange chancer for at genudsætte og genopbygge bestande i Afrika hvis den triste udvikling fortsætter.

Begrundelserne for at holde dyr i fangenskab er mange. Fra de oprindelige menagerier, der kun tjente et underholdningsmæssigt formål, har flere og flere zoologiske haver og parker gennem tiden ændret deres fokusområde. Nu om dage fungerer dyr i zoologiske haver og parker, i høj grad som ambassadører for deres arter, hvor især de sjældne og truede dyr bruges til at skabe fokus på bevarelse af arten og dens oprindelige leveområder.

Det absolutte mål for et sådan avlsarbejde, vil til enhver tid være at kunne genudsætte dyr opdrættet i fangenskab, i den vilde natur. Dette kræver naturligvis et stort fodarbejde, for at sikre, at dyr der har været passet på, og er blevet fodret hele deres liv, kan klare sig selv i den barske og vilde natur. For de sorte næsehorns vedkommende har genudsætninger af dyr født i fangenskab, været ovenud succesfulde. Dyrene trives godt i naturen, og finder selv både føde og er reproduktions dygtige. Krybskytterne skal de dog, i sagens natur fortsat beskyttes imod.

Ree Park Safari samarbejder bl.a. med organisationen Save the Rhino og håber, at det lille nye næsehorn kan blive maskot for arbejdet med at bevare det sorte næsehorn.
Ønsker man at støtte, kan det bl.a. ske direkte til Save the Rhino, se mere her >> 

Se fotos af næsehorn i Ree Park

Ree Park Safari er den eneste dyrepark i Skandinavien, der arbejder med de sjældne sorte næsehorn. I parken har vi på nuværende tidspunkt to hanner, Thabo og Kito, samt en enkelt hun, Bashira. Det er derfor ikke blot Ree Park Safaris interne stab, der krydser fingre for at Bashiras drægtighed ender lykkeligt – men også hele det internationale avlssamarbejde.

 

Hvad gøres der for at bevare det sorte næsehorn i Kenya?

Én ting er at bevare næsehorn i fangenskab, noget helt andet er at beskytte og bevare dem i den vilde og fri natur hvor de høre hjemme. Ree Park Safari udvidede i 2012 sit arbejde til at omfatte et 30.000 hektar stort område i Masai Mara, Kenya. Her arbejdes der bl.a. med økoturisme, naturbeskyttelse etc. Således bliver bl.a. indtægterne fra turismen i området anvendt til en lang række projekter, der bevarer naturen og områdets unikke dyreliv. Bl.a. hjælper Ree Park med at sikre uddannelse og drift af rangerer der dagligt kan patruljere og beskytte området mod krybskytter.

rangers.jpg rangers2.jpg
Rangers Afføring inspiceres
rangers1.jpg rangers3.jpg
Patrulje Tropper samles

 

Det er et barsk liv, derude i den vilde natur. Èn ting er alle de naturlige fjender, men med den intensiverede krybskytteaktivitet, er det desværre ikke længere nok at områdets rangere forvalter naturen – de er nu også nødsaget til at fungere som deciderede soldater i kampen for at beskytte dyr som f.eks. elefanter og næsehorn mod krybskytter.

 

Status på de forskellige næsehorns underarter

Der er i dag 5 arter af næsehorn tilbage: det sorte og det hvide næsehorn lever begge i Afrika, mens de sidste 3 arter findes i Asien. Alle 5 arter er truede, og 3 af arterne er endda særligt kritisk truede.

Sort N hvidt naesehorn.jpg
Sort næsehorn
4880 dyr tilbage

Hvidt næsehorn
20170 dyr tilbage

indisk naesehorn.jpg sumatra.jpg
Indisk næsehorn
2575 dyr tilbage
Sumatra næsehorn
220-275
java naesehorn.jpg  
Java næsehorn
40-60 dyr tilbage
 

Videnskabeligt navn: Diceros bicornis

Længde: 3 – 3,75 m.

Højde: 1,4-1,8 m.

Vægt: 800 – 1400 kg.

Udbredelse: Cameroun, Kenya og Sydafrika

Føde: blade, kviste, urter, små træer, bælgplanter og græs.

Levetid: 30 - 35 i naturen, max 49 i fangenskab.

Kønsmoden: Hunner: 5 – 7 år. Hanner 7 – 8 år.

Drægtighedsperiode: 15 måneder

Antal afkom: 1

Kom endnu tættere på parken og dyrene - klik her!
newslettersignupImage

Få opdateringer om parken og dyrenes hverdag

Vi udsender nyhedsbreve ca. 1 gang om måneden med nyheder fra parken og dyrenes hverdag.