Rød ara

Den røde ara er en af de største papegøjearter. Hoveddelen af fuglen har en klar rød farve, mens den yderste del af vingerne er grønne og blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene. Selve øjenfarven er grålig. Ungfuglene har samme udseende men kan bl.a. kendes på deres mørke øjnfarve. Næbbet er sort og meget kraftigt.

Den mørkerøde ara optræder i regelen i par, men under fødesøgning og ved mineralforekomster ses den ofte i selskab med andre artsfæller og araer som f.eks. gulblå og lyserød ara. Reden anlægges i et gammelt hult træ og ungerne forlader reden når de er ca. 3,5 måneder gamle. Det er hunnen der ruger, men begge forældre forsvarer aggressivt reden. Når ungerne klækkes er de blinde og fjerløse, først når de er 10 uger gamle har de deres fulde fjerdragt.


Under opfostringen af ungerne ændres forældrefuglenes føde til også at bestå af insekter - for derved at dække ungernes proteinbehov. Den mørkerøde ara er tæt knyttet til den uberørte regnskov med store gamle træer, der skaber mulighed for redehuler. Derfor er ødelæggelsen af regnskoven og den illegale handel med papegøjer to af de væsentligste årsager til, at den mørkerøde ara i dag regnes for at være truet i naturen.

Fakta

Mørkerød ara

Ara chloroptera

Størrelse: 85-90 cm
Føde: Frø, frugter, knopper
og nødder
Antal æg: 2
Rugetid: 26-28 dage
Biotop: Regnskov
Status: Liste II
Kom endnu tættere på parken og dyrene - klik her!
newslettersignupImage

Få opdateringer om parken og dyrenes hverdag

Vi udsender nyhedsbreve ca. 1 gang om måneden med nyheder fra parken og dyrenes hverdag.