Her kan du finde hjælp til at besvare spørgsmålene WWF's Wildlife kampagne. I teksten herunder finder du oplysninger om tørkens betydning for dyrene og deres leveområder.
Onagen
Det persiske vildæsel, onagen, trues fra flere forskellige kanter. En af de primære trusler er tab af onagernes oprindelige leveområder, hovedsageligt på grund af menneskets øgede udbredelse, for eksempel med hensyn til byer og opdyrkede landområder. Farmere indhegner ydermere græsgange til deres kreaturer, eller lader dem overgræsse naturlige områder. Hermed kommer onagerne og andre fritlevende dyr til at konkurrere med tamdyr om eksempelvis territorier, føde, vand og adgang til mineraler. Når tamme og vilde dyr lever tæt på hinanden, ses det fra tid til anden, at sygdomme fra tamme dyr, kan smitte vilde dyr i naturen. Da de vilde dyr ikke modtager behandling for sådanne sygdomme, vil de ofte være hårdere ramt, end tamdyr, og de fritlevende dyr vil tilmed kunne nå at smitte mange artsfæller, på grund af deres forlængede sygdomsforløb.
En anden afgørende faktor for nedgangen i bestanden af de vilde onager, er krybskytteri. Onagerne skydes ikke som trofædyr, som det ses ved andre arter, men nærmere for deres kød
Baktrisk kamel
Den baktriske kamel er kritisk truet. Det forventes endda at den vilde population af baktriske kameler vil gå tilbage med mindst 80 % over de næste tre generationer (svarende til 45 til 50 år).
Hovedårsagen til den baktriske kamels tilbagegang er jagt. Kamelerne jages blandt andet fordi de konkurrerer med tamme kameler og andre husdyr, om føde og vand.
Som med så mange andre tamme arter, sker det fra tid til anden, at tam-kameler slipper væk fra deres flok, og slutter sig til vildtlevende kamelflokke. Dette giver store problemer med hybridisering, når vilde og tamme kameler får afkom med hinanden, dette kan i sidste ende ændre den gentiske sammensætning i de vilde bestande.
Mennesket er ikke den eneste art, der har intensiveret jagten på de vilde kameler. De sidste års tørke har reduceret antallet af vandhuller og egentlige oaser. Hermed forsvinder flere og flere af de mindre tørketolerante dyr, og de resterende dyr søger i stadig højere grad sammen ved de få tilbageværende vandhuller. Dette resulterer bl.a. i en gradvis ændring af rovdyrenes foretrukne byttedyr. Man ser eksempelvis at ulvene har ændret deres præferencer, så de i større grad end tidligere jager kameler.
De afrikanske savanner i tørketiden
Også i Afrika er der store konflikter mellem vilde dyr og mennesker. Normalt giver det ikke nødvendigvis problemer, at mennesker og deres tamdyr, deler vandhuller med de vilde dyr fra savannerne. Men når tørken strammer sit greb om savannens beboere, tager begge parter drastiske midler i brug. Mennesker forsøger med hegn og andre forhindringer, at holde vilde dyr væk fra vandhullerne, og de mange vilde dyr forsøger med lige så opfindsomme metoder, at bryde gennem menneskernes barrikader. Især større dyr som bøfler og elefanter er både opfindsomme og stærke nok til at vælte hegn, grave vandrør op, og ødelægge vand depoter og brønde.
















