« Til nyhedsoversigten

Endelig: Hvalpe hos de afrikanske vildhunde

12. januar 2012
Så lykkedes det. Efter flere års forsøg er det nu lykkes at få et kuld afrikanske vildhundeunger. Dermed har parken taget et godt skridt i avlsprojektet for de stærkt udryddelsestruede dyr.

I november nedkom hunnen Sandie med et kuld på hvalpe, hvoraf 3 har overlevet. Det sker efter flere års arbejde med at få dyrene til at parre sig og holde liv i hvalpene. Lettere sagt end gjort har dyrepasserne måttet sande. Flokkens alfahun og hannerne udviste tidligere en aggressiv adfærd, som stod i vejen for både parring og levedygtigheden hos hvalpe.

Tredje gang er lykkens
Det er tredje gang, at et kuld kommet til verden. Ved de tidligere forsøg gik det dog galt. Den ene dag kunne man se liv i stalden. Men dyrepasserne kunne hurtigt konstatere at unger ikke havde overlevet. Sådan er naturens gang desværre.

Gemte sig i en jordhule
Der er gået to måneder med spænding hos parkens personale, for Sandie lavede et ’forsvindingsnummer’ kort tid efter ungerne kom til verden. I november gik alt ellers efter dyrepassernes plan. Før fødslen lavede dyrepasserne et par fødekasser i stalden, som Sandie heldigvis tog godt imod. Dermed kunne medarbejderne i parken følge ungerne i stalden vha. overvågningssystemet og bl.a. være vidne til, hvordan Sandie beskyttede sine unger mod angreb fra hannerne i flokken.

Men efter en uge bar hun ungerne ud af  stalden, og flyttede dem over i en hule i anlægget som dyrepasserne havde bygget. Dermed var det ikke længere muligt at følge ungerne.

Tre unger med masser af energi
Nu er tvivlen blevet gjort til skamme. Unger er begyndt at kigge frem fra hulen dagligt, og at dømme efter appetitten og aktivitetsniveauet stortrives de i anlægget, hvor de har mulighed for at brænde en masse energi af.

GALLERI: Se fotos af hvalpene her >>

« Til nyhedsoversigten
Ree Park - Ebeltoft Safari | Stubbe Søvej 15 | 8400 Ebeltoft | Tlf. 86 33 61 50 | info@reepark.dk
Bookmark and Share