Kortaktivering & Log ind
« Til nyhedsoversigten

Endnu en plettet fødsel

16. marts 2011
For nylig blev der sat endnu en streg under, at geparderne i Ree Park har optimale forhold for at yngle. Moderen Aduke ligger nu på stald med sine 3 tørstige ’sugekopper’.


Geparden Aduke fødte for nylig 5 unger, hvoraf 3 overlevede den første kritiske tid. I den kommende tid gælder det om at sørge for, at ungerne tager på i vægt.

En genetisk vigtig fødsel
I det europæiske avlsarbejde ser man meget på, hvilke gener der krydses. Aduke er en genetisk vigtig gepard i den forstand, at hendes gener er nye for den europæiske bestand. Og netop variation i generne er af afgørende betydning for den fremtidige sundhed i bestanden.

30 unger på 9 år
Geparden er ubetinget et af de mest komplicerede af kattedyr, når det gælder om at få dem til at yngle i fangenskab. Men recepten på, hvordan det skal gøres, er ved at være godt indprentet hos staben i Ree Park. Ikke mindre en 30 unger er født i løbet af de seneste 9 år, og de geparder, der er født i parken bidrager mærkbart til det samlede avlsprojekt for geparder i Europa.

« Til nyhedsoversigten
Ree Park - Ebeltoft Safari | Stubbe Søvej 15 | 8400 Ebeltoft | Tlf. 86 33 61 50 | info@reepark.dk
Bookmark and Share