Kortaktivering & Log ind
« Til nyhedsoversigten

Når reepark udfordrer erhvervslivet i safari zone

1. februar 2007
Ree Park – Ebeltoft Safari er meget mere end en spændende safaripark med ca. 800 dyr og 89 forskellige dyrearter fordelt på en 70 hektar stor naturskøn bid af Djursland. Ree Park – Ebeltoft Safari er meget mere end en spændende safaripark med ca. 800 dyr og 89 forskellige dyrearter fordelt på en 70 hektar stor naturskøn bid af Djursland.

Hvad alle ikke ved er, at der Ree Park – Ebeltoft Safari også har en afdeling for teambuilding, der kaldes Safari Zone.

Safari Zone er et dynamisk center for udvikling af menneskelige ressourcer. Morten Kjær, som er kursus- og udviklingschef i Safari Zone, har mere end 15 års erfaring i at få menneskeligt potentiale til at gå op i en højere enhed med erhvervslivets krav og udfordringer. Målet er at skabe resultater for mennesker og virksomheder gennem personlig udvikling. Placeringen i Ree Park – Ebeltoft Safari gør Safari Zone til en unik kursus- og rådgivningsvirksomhed med fantastiske rammer for de mange forskellige udfordringer og aktiviteter, tæt på dyr og natur.

Safari Zone skræddersyer kurser i teambuilding i samarbejde med sine kunder. Det var i høj grad tilfældet, da Safari Zone i august sammen med Land Rover Danmark arrangerede og udviklede det årlige Land Rover TRêK for bilfirmaets forhandlere i Ree Park. Trekket var en 24-timers øvelse, der gik ud på at træne forhandlerne i at samarbejde og tænke strategisk i teams af 4 mand pr. hold. Samtidig blev de udfordrede på deres viden om Land Rover bilerne, og Land Rover’s mærkeværdier, som er individualisme, autenticitet, frihed, eventyr, mod og overlegenhed, blev praktiserede gennem aktiviteter, der udfordrede forhandlernes egne og bilernes fysiske formåen, ofte på kanten af det grænseoverskridende.

Per Temmesen, direktør for Land Rover er begejstret. Han fortæller "Land Rover TRêK 2007 i Ree Park var en stor succes. Det mere end indfriede vores forventninger", og Per Temmesen fortsætter: "Det ville have været meget resursekrævende for os, at lave arrangementet selv. Men i samarbejde med Morten Kjær, Sandra Lund og Jesper Stagegård, direktør Ree Park, fik vi stablet et rigtig godt arrangement på benene, som endda også har udviklet vores eget koncept for Land Rover TRêK. Trekket i Ree Park 2007 er til UG ++!", pointerer Per Temmesen.

Ree Parks samarbejde med Fregatten Jylland kom også til udtryk under arrangementet, for fredag d. 31. aug. blev trekket i bogstavelig forstand skudt i gang med et rungende kanonslag på Fregatten Jylland. Her skulle deltagerne løse opgaver ved at klatre op af spanderne i mesanmasten til mesanplatformen, fire ned af masten, rapelle ud over rostbænken og klatre ind under skroget på verdens længste træskib.

I konvoj blev Land Rover forhandlerne derefter guidet til Ree Park – Ebeltoft Safari til et ukendt program med nat-orienteringsløb, stjerneløb og en finale med en velfortjent middag i Ree Parks restaurant Café Bush Camp med konferencerum.

Stjerneløbets aktiviteter var skræddersyede til Land Rovers forhandlere, som fik mulighed for at udleve den drøm, som Land Rover repræsenterer – den drøm de til hverdag sælger til kunderne. Aktiviteterne tog udgangspunkt i mærkeværdierne, og gennem aktiviteterne, blev der taget hensyn til den enkelte forhandlers begrænsninger samtidig med at individuelle ressourcer blev udnyttet bedst muligt.

Land Rovers direktør, Per Temmesen ønskede en finale, der skulle være både våd, træls og mudret, og det blev den, men forhandlerteamet fra Birkerød lod sig ikke slå ud og kunne samlet kalde sig vindere af Land Rover TRêK 2007.

« Til nyhedsoversigten
Ree Park - Ebeltoft Safari | Stubbe Søvej 15 | 8400 Ebeltoft | Tlf. 86 33 61 50 | info@reepark.dk
Bookmark and Share