Kortaktivering & Log ind
« Til nyhedsoversigten

Ree Park åbner Europas største anlæg for gulstrubet mår

19. oktober 2011
I forbindelse med udvidelsen af det asiatiske kontinent kan Ree Park nu fremvise den gulstrubede mår. Gæsterne i parken får mulighed for at følge de eneste dyr af deres art i Skandinavien i Europas hidtil største anlæg. Og tankerne henledes på Alcatraz ved synet af det topsikrede anlæg, der er designet til at kunne holde de energiske og adrætte rovdyr i skak.


De fleste danskere forbinder sikkert ordet mår med nattens hemmelige gæst, der pusler på loftet eller tømmer hønsegården i en blodrus. Nu får gæsterne i Ree Park mulighed for at følge den gulstrubede mår, som hører hjemme i Asien, på nært hold. Denne underart er nemlig dagsaktiv – i modsætning til sine artsfæller i Danmark, og det er med ekstra tryk på aktiv, mårerne er konstant i bevægelse og har en stor nysgerrighed i forhold til omgivelserne.

 

- Måren er den ultimative jæger. Den er konstant søgende efter bytte. Men én af forskellene på den mår, vi kender i Danmark, og den gulstrubede mår, er at den gulstrubede er aktiv om dagen. Det betyder, at gæsterne nu virkelig får mulighed for at følge dette spændende rovdyr i flotte omgivelser, fortæller Jesper Stagegaard og forklarer at måren vil få rig lejlighed til at kravle og lege i det nye anlæg.

En svær proces at få fat i dyrene

Det var været en besværlig proces at få fat i den gulstrubede mår. Der findes nemlig under 15 dyr i hele Europa. Derfor var det da også et langt sejt tovtrækkeri der lå bag, da det endelig lykkedes. Den først mår kom i hus – helt ovre fra Novosibirsk i Rusland. Parken kan fremvise i alt 2 mårer, en han og en hun, ved navn Igor og Steffie. På samme måde som for de fleste andre i Ree Park indgår Igor og Steffie i en særlig stambog til bevarelse af arten.

« Til nyhedsoversigten
Ree Park - Ebeltoft Safari | Stubbe Søvej 15 | 8400 Ebeltoft | Tlf. 86 33 61 50 | info@reepark.dk
Bookmark and Share