Sov på Prærien

Giv familien eller vennerne en forrygende oplevelse med en overnatning på den nordamerikanske prærie.

I overnatter i shelters tæt på bjørne, ulve, vaskebjørne og alle de andre nordamerikanske dyr. Aftenen byder på en række forskellige spændende aktiviteter, hvor I får lov at opleve dyrene og parkens helt særlige aftenstemning.

Arrangementet omfatter:

  • Overnatning for op til 8 personer i parken i shelters
  • Guide - der viser rundt og fortæller om dyrene
  • Land Rover Safari - safarikørsel på savannen
  • Slangefremvisning - se, rør ved og hør mere om slanger
  • Walking safari - guidet rundvisning i parken
  • Entre til Ree Park Safari 2 dage (ankomst- og afgangsdag)

Pris pr. shelter kr. 3.000,-

Varighed
Arrangementet starter kl. 16.00 og slutter næste dag kl. 09.00.


Mad og drikke

Ved teltene har I mulighed for at lave mad over bål - enten kan I selv medbringe mad og drikkevarer eller bestille en lækker grillpakke fra parkens restaurant. 

Se menukort her >>


Sådan bestiller du

Send en forespørgsel >>

 

Aflysning

En eventuel aflysning kan ske indtil 3 uger før arrangementets afholdelse. Ved senere aflysning påregnes et gebyr på 30 % af arrangementsprisen. Afbestilling eller ændringer skal ske telefonisk inden for parkens telefontid:

Mandag til torsdag kl. 9:00 - 15:00 og fredag kl. 9:00 - 13:00

 

Praktiske oplysninger

Hvis der er flere shelters booket, deles grupperne om guiden. Dvs. at grupperne kommer på safari og til slangefremvisning sammen.

Kommer I om dagen, vil vi opfordre jer til ikke at købe en Land Rover Safari om dagen, da den er med i prisen om aftenen.

Medbring venligst selv soveposer og liggeunderlag.

Når I køber arrangementet, er entréen med i prisen. Vi vil derfor opfordre jer til at komme så tidligt som muligt på dagen - så I får mest muligt med!
Års- og sæsonkort giver ikke rabat på overnatninger.

 

Senest redigeret januar 2016

Vi tager forbehold for fejl og forbeholder os ret til prisændringer uden varsel.

Kom endnu tættere på parken og dyrene - klik her!
newslettersignupImage

Få opdateringer om parken og dyrenes hverdag

Vi udsender nyhedsbreve ca. 1 gang om måneden med nyheder fra parken og dyrenes hverdag.