Formål og praktisk info

Når I besøger Ree Park Safari på et Sov på Savannen arrangement, er der inkluderet 2 dages fri entre i prisen. Dette betyder, at I er meget velkomne til at komme allerede ved åbningstid på ankomstdagen, og først drage herfra ved lukketid næste dag.


Der er mange ting, at nå igennem under et Sov på Savannen arrangement. Derfor vælger mange at bruge tiden på egen hånd,til at fordybe sig eller vende tilbage til særligt spændende og fascinerende dyr.

Flere grupper vælger også at gøre dag 2 til en social sammenkomst for venner og familie til børnene. På denne måde kan børnene vise og fortælle, hvad de har oplevet og lært, og det hele kan eksempelvis rundes af med fælles picnic på legepladsen.

Ligegyldigt hvor længe I har planer om at besøge Ree Park Safari, er det en god idé at holde in mente, at I kommer til at være udenfor eller i jeres Safaritelt under hele opholdet.

Det vil derfor være en god idé at huske følgende:

  • Varmt og tørt tøj, der passer til årstiden (shorts, regntøj, varmt tøj etc.)
  • Praktisk fodtøj
  • Liggeunderlag (IKKE en luftmadras), en varm sovepose og evt. en hovedpude
  • Toiletsager
  • Lommelygte
  • Evt. medicin, f.eks. høfeber, allergi, hovedpine o.l.
  • Evt. drikkevarer og madpakke
  • Evt. solcreme
  • OBS: Der er IKKE strøm i jeres lejr.

Endelig henviser vi til, at der grundet dyrenes trivsel, skal være ro i lejren mellem kl. 22:00 og kl. 7:00.

 

Formål med Sov på Savannen som Junior Ranger

 

  • Børnene får en forståelse for, hvor vigtigt det er, at passe godt på både dyr og naturen de lever i.

  • Børnene reflekterer over baggrunden for krybskytteri, overudnyttelse af naturens ressourcer og nedgangen i antallet af dyrearter.

  • Børnene erhverver og træner færdigheder, der er vigtige både i omgangen med naturen, i skolen og i livet i det hele taget.

  • Børnene lærer at samarbejde er vigtigt, både for klassen som et hele, men også for dyrene.

  • Børnenes fysik, motorik og udholdenhed kommer naturligt i spil under opholdet i Ree Park Safari.

  • Udfordre børnenes sociale kompetencer i forhold til samarbejde, individuelle grænser og overskud.

  • Børnene bliver bevidste om, at naturbevarelse ikke kun foregår i fremmede lande langt væk, men også her i landet, og at de selv er vigtige aktører, der kan gøre mange gode ting for naturen i deres hverdag i hjemmet og på skolen.

 

Sov på Savannen som Junior Ranger understøtter en række færdigheds- og vidensmål indenfor flere kompetenceområder i faget Natur/Teknologi, for elever på mellemklassetrin (3.-6. klassetrin).

 

Færdigheds- og vidensmål

 

Opnås via emnet

Eleven har viden om, og kan identificere stoffer og materialer i produkter.

 

Aktivering af dyr.

Eleven kan designe, afprøve og vurdere enkelte produkter.

 

Aktivering af dyr.

Eleven har viden om navne og enkelt klassifikation af dyr.

 

Aktivering af dyr, Land Rover Safari patrulje, Fodringer, Slangefremvisning.

Eleven kan undersøge dyrs tilpasninger til naturen.

 

Aktivering af dyr, Land Rover Safari patrulje, Fodringer, Slangefremvisning.

Eleven har viden om dyrs levesteder og livsbetingelser.

 

Aktivering af dyr, Land Rover Safari patrulje, Fodringer, Slangefremvisning.

 

Færdigheds- og vidensmål

 

Opnås via emnet

Eleven kan læse enkle kort over nærområdet, herunder digitale kort.

 

O-løb: Krybskyttepatrulje.

Eleven har viden om signaturer på kort.

 

O-løb: Krybskyttepatrulje.

Eleven kan anvende enkle kort, herunder digitale kort.

 

O-løb: Krybskyttepatrulje.



Færdigheds- og vidensmål

 

Opnås via emnet

Eleven kan relatere viden fra natur/teknologi til andre regioner.

 

Krybskyttepatrulje samt opfølgning herpå ved lejrbålet.

Eleven har viden om centrale interesse-modsætninger og om forskellige natursyn.

 

Krybskyttepatrulje samt opfølgning herpå ved lejrbålet.

Eleven kan beskrive interessemodsætninger i menneskets forvaltning af naturen lokalt og globalt.

 

Krybskyttepatrulje samt opfølgning herpå ved lejrbålet.

Eleven kan sammenligne egne levevilkår med andres.

 

Krybskyttepatrulje samt opfølgning herpå ved lejrbålet.





















 

Kom endnu tættere på parken og dyrene - klik her!
newslettersignupImage

Få opdateringer om parken og dyrenes hverdag

Vi udsender nyhedsbreve ca. 1 gang om måneden med nyheder fra parken og dyrenes hverdag.