NYHED: Sov på Savannen - og bliv Junior Ranger!

Ree Park Safari har i mange år været kendt for unikke overnatningstilbud. I år kan vores skoleelever på mellemklassetrinnet se frem til en øget specialisering af Sov på Savannen konceptet.

Formålet med videreudviklingen er at skabe større synergi mellem lejerskoleopholdet og skoletjenestens undervisningstilbud, der understøtter en række færdigheds- og vidensmål indenfor flere kompetenceområder i faget Natur/Teknologi.


Ud over det naturlige sociale indhold, der er på enhver lejrskole, vil eleverne under deres ophold i Ree Park Safari nu lave praktisk undersøgende arbejde, og gennem spændende oplevelser og udfordrende øvelser vil de blive uddannede til Junior Rangere. Med denne uddannelse sætter vi fokus på krybskytteri i Afrika med udgangspunkt i den ulovlige jagt på sorte næsehorn.

Praktiske opgaver og naturbevarelse

Eksempelvis skal eleverne som Junior-Rangere ud på poster for at opklare, hvilket dyr der er blevet skudt, hvem der har gjort det og hvorfor, og hvor disse personer befinder sig. Forhåbentlig gør det os til sidst i stand til at arrestere krybskytterne, så de i fremtiden ikke skyder flere truede dyr på den afrikanske savanne.

Eleverne får her mulighed for at løse praktiske opgaver, der kan sammenlignes med de afrikanske rangeres daglige opgaver, de får mulighed for at samarbejde om at løse mysteriet om de tre skud, der er blevet affyret, og de får en masse viden om naturbevarelse, og hvorfor det er vigtigt at passe på naturen. 

Sov på Savannen som Junior Ranger inkluderer desuden:

  • Fodring af et eller flere af parkens dyr
  • Land Rover Safari på den Afrikanske græssavanne
  • Mulighed for mad over bål
  • Slangefremvisning
  • Overnatning i ægte Rangertelte


Programmet er afhængigt af gruppen størrelse og børnenes alder, samt naturligvis af parkens dyr, vejr og vind samt mængde af dagslys. Jeres dygtige guide er heldigvis overordentligt fleksibel og altid parat til at lægge det bedste program for jer.

Vi tilpasser meget gerne form og indhold, så det giver det bedst mulige overlap, men de emner I arbejder med hjemme i klasseværelset.

 

Har dine elever dét, der skal til for at blive Junior Rangere?

































 

Kom endnu tættere på parken og dyrene - klik her!
newslettersignupImage

Få opdateringer om parken og dyrenes hverdag

Vi udsender nyhedsbreve ca. 1 gang om måneden med nyheder fra parken og dyrenes hverdag.