Hvad gæsterne siger

Her kan du se, nogle af de meldinger vi får fra vores gæster, når de har holdt fest eller et andet arrangement i Ree Park Safari

Private fester

Vi vil alle sige mange tak for en helt fantastisk weekend. Selv vores ene svigerdatter der ikke er helt vild med alle former for dyr var begejstret. De store dyr som ikke lige kan komme til at kravle på hende var det bedste for hende.

Vores anden svigerdatter som generelt bare er glad for alle dyr var ovenud begejstret. Vores to sønner var vilde med weekenden. og det samme var vores børnebørn Den mindste var fuldstændig ligeglad med dyrene - men jeepene og traktoren var et stort hit og pigen på 4 år viste sig at det med dyr var et hit og alt hvad der ellers var i weekenden var hun begejstret for. (godt hjulpet af vores fantastisk guide Simon)

 OG så til os - sølvbrudeparret. Vi fik en helt fantastisk og uforglemmelig weekend. I havde lovet at I nok skulle give os en god weekend og det levede I helt og fuldt op til - ja og mere til.

 Alt var perfekt. Men vi vil dog særlig fremhæve vores guide som noget ud over alle grænser. Om Simon er den bedste guide I har eller de alle er sådan ved vi ikke men vi kunne ikke have fået en bedre guide. Han var så helt fantastisk entusiastisk og medlevende i sin fremvisning af dyrene og parken så hvis vi ikke var begejstrede så blev vi det. Han formåede at få os alle til at føle os godt tilpas. Lige fra barnebarnet på 4 år og så til os gamle. En stor stor tak til Simon.

 Der var fyldt så utrolig mange oplevelser på i den weekend så vi dårlig har fået fordøjet dem alle endnu.

 Maden var så fin. servicen var i top uanset hvad vi foretog os.

 Så tusind tak for en dejlig og fantastisk weekend og sølvbryllup. Bedre end vi havde turdet håbe på.

 Vi må nok op til jer igen en anden gang.

 Venlig hilsen
Finn og Susanne Korsholm

                                   ----------------------------

Fødselsdage

Jeg havde en fantastisk fødselsdag. Den blev nøjagtig som jeg ønskede mig.
 
Lidt feedback for dagen.
Der var perfekt service i planlægningsperioden. Det betød meget jeg kunne se området og lokalet.
Ved rundvisningen var der en dejlig stemning (engageret og medlevende).
Det var dejligt jeg bare kunne ringe ved spørgsmål. Fik hver gang meget høfligt og brugbart svar.
  
Maden var helt fantastisk. Rigtig god salat og sovs.  Kødet var mere end fantastisk, mørt og dejlig smag.
De fleste af gæsterne  var meget overrasket over den fine mad.
  
Selskabslokalet var meget charmerende og hyggeligt. Skønne billeder på væggene.
  .
Meget fint vi blev taget godt imod da vi kom, og fik god information. Personalet ydede hele vejen igennem en prima service, var meget venlige og i godt humør

Jeep safari var en dejlig oplevelse med mange god oplysninger om dyrene. super
 
En dejlig fødselsdag med masser af gode oplevelser.
Jeg er meget glad for at jeg valgte at fejre min fødselsdag i Ree Park.
Fik mange positive kommentarer fra alle gæsterne.
 
mange kærlige hilsener
Hanne Nissen

                                         --------------------

Indledningsvis vil jeg gerne sige tak for en særdeles god oplevelse i Reepark i lørdags.

Tak til dig for udvist interesse og engagement i hele forløbet. Fra jeg kontaktede dig første gang for at søge råd og vejledning til jeg med min lille familie forlod Reepark, har jeg følt mig godt betjent. Tak til vores guide Anne Lucia, som med sit vindende væsen, enestående viden om dyrene, og gæstfrihed ydede sit bedste. Tak til ”køkkenchefen” for udvist fleksibilitet og en særdeles god buffet.  Reepark har en virksomhedskultur, som I kan være stolte af. Besøget indfriede på alle måder vore forventninger!

Per Engelgreen

                                             ------------------------

Jeg har været utrolig glad for at holde fødselsdag hos jer, og mine gæster har givet udtryk for at det var helt perfekt.

Maden var super god, og oplevelsen som helhed har været fantastisk – nu var vi jo heldigvis også heldige med vejret.

Alt i alt en god oplevelse som i kan være stolte af.

Berit Kristensen

                                            ---------------------------

Bryllup

Vi havde simpelthen den allerbedste fest, dag og nat i Ree Park - og er stadig svævende på en lyserød sky over vores oplevelse hos jer. Håber også I er glade for alle de rosende ord i fik med fra alle til festen og efterfølgende i bladende osv - det er fuldt fortjent!

Alle var simpelhen SÅ søde og vi følte os meget velkomne, og det var virkelig en fryd at holde arrangement hos jer - hvor er alle altså varme og søde og skønne - ALLE nød det i stor stil 

Af hjertet tak!

Gustav og Julie

Kom endnu tættere på parken og dyrene - klik her!
newslettersignupImage

Få opdateringer om parken og dyrenes hverdag

Vi udsender nyhedsbreve ca. 1 gang om måneden med nyheder fra parken og dyrenes hverdag.