Ranger Challenge 2016

8. - 9. oktober udfordrer 8 spejderorganisationer hinanden for at finde Danmarks bedste spejderteam.

Ree Park Safari Ranger Challenge er et spejderløb, som tester spejderne fra 8 organisationer på tværs i traditionelle spejderfærdigheder og tager udgangspunkt i de afrikanske rangeres arbejde med at beskytte udryddelsestruede dyr bl.a. mod krybskytter.

Rangerne i Afrika har brug for mange af de samme færdigheder, som spejdere gør brug af. De skal kunne færdes i naturen uden at gøre skade på den. De skal kende til planter og dyr, og kunne følge et spor, når de enten skal finde sårede dyr, så de kan hjælpe dem, eller når de skal finde frem til krybskytter. Af og til skal de være væk fra campen i længere tid ad gangen, og skal derfor kunne lave mad over bål, opbygge en lejr og mange andre ting.
Løbet består af over 25 poster, hvor spejderne bliver testet i deres spejderfaglige kunnen. Samtidigt øges deres viden og bevidsthed omkring truede dyrearter igennem løbets gennemgående tema.

Løbet tager udgangspunkt i de afrikanske rangeres arbejde for at beskytte udryddelsestruede dyr bl.a. mod krybskytter. Dette arbejde støtter Ree Park Safari igennem Karen Blixen Camp i Masai Mara i Kenya, som – udover at indgå i avlsarbejdet – også arbejder sammen med de lokale rangere.

Parkens gæster kan følge med

Hvis man besøger Ree Park Safari i weekenden, vil man som besøgende få mulighed for ved selvsyn at erfare, hvad spejderlivet indebærer, da løbet foregår i selve parken. Derfor vil parkens andre gæster kunne overvære mange af de opgaver, som spejderne vil blive sat til at løse i løbet af de godt 40 timer, som løbet varer.  
Det er dog ikke alle opgaver, som parkens gæster får mulighed for at overvære, da løbet strækker sig udover parkens normale åbningstid. Spejderne vil således skulle overnatte blandt ulve, bjørne og løver i parken – dog på den rigtige side af hegnet. 

Løbet har til formål – udover at teste deltagernes spejderevner - at øge spejdernes viden og bevidsthed omkring truede dyrearter.  Der er ca. 80 forskellige dyrearter i Ree Park Safari, og omkring 25 af disse arter indgår i særlige, internationale avlsprogrammer, da de er udryddelsestruede.  Det er disse dyr, løbet sætter fokus på.

Ranger Challenge løbet foregår over 40 timer og vil derfor også foregå uden for parkens åbningstid.

 I Ree Park Safaris daglige program kan du se alle aktiviteter  Se mere her >>

Kom endnu tættere på parken og dyrene - klik her!
newslettersignupImage

Få opdateringer om parken og dyrenes hverdag

Vi udsender nyhedsbreve ca. 1 gang om måneden med nyheder fra parken og dyrenes hverdag.